Miljøindstillinger for analyse i Portal for ArcGIS og ArcGIS Online.
Mulighed for at overskrive eksisterende lag. Når indstillingen er markeret: Hvis der allerede findes et lag med samme navn i dit indhold, vil det blive overskrevet.
Indstilling, der bevarer analysedialogboksen åben og aktiveret, mens værktøjet kører. Med denne indstilling kan du nemt ændre dine analyseparametre, mens det forrige analysejob fortsat kører. Analyser er en tilbagevendende proces og ved at holde værktøjets dialogboks åben, kan du nemt ændre parametrene og køre din analyse igen.
Indstilling, der angiver, om det resultatlag, der oprettes ud fra din analyse, skal være en objektsamling eller et "hosted" vektorlag.
Miljøindstillingen for rasteranalyse bruges til at definere resultatlagets koordinatsystem.
Den miljøindstilling for GeoAnalytics, der skal bruges til at bestemme det koordinatsystem, som skal bruges under udførelse af analyser.
For GeoAnalytics kræver nogle analyser, at behandlingen skal udføres i et projiceret koordinatsystem. Ethvert værktøj, der har implementeret placering af data i beholdere eller lineære enheder, kræver et projiceret koordinatsystem.
Den miljøindstilling, der skal bruges til at bestemme den udstrækning eller grænse, som skal bruges under udførelse af analyser. Alle de inputobjekter, der ligger helt inde i eller som gennemskærer den angivne udstrækning, vil blive brugt i analysen.
Når du udfører rasteranalyse, vil indstilling af Snap-raster-miljøet justere udstrækningen for outputrasterlaget, så det passer til cellejusteringen for det angivne Snap-raster-lag.
Når du udfører rasteranalyse, vil dette miljø indstille den cellestørrelse eller opløsning, som skal bruges til at oprette outputrasterlaget. Standardoutputopløsningen bestemmes af den største cellesstørrelse for inputrasterlaget.
Når du udfører rasteranalyse, skal du bruge Maske-miljøet til at angive et lag, der skal bruges til at definere dit interesseområde. Kun de celler, der falder inden for analysemasken, vil blive taget i betragtning under analysen.
GeoAnalytic-resultater lagres i et ArcGIS-datalager og vises som et vektorlag i Portal for ArcGIS. I de fleste tilfælde bør resultaterne blive lagret i et spatiotemporalt datalager. Dette er standardværdien. Her er årsagerne til, at du måske ønsker at lagre resultaterne i et relationsdatalager:
Du bør benytte et relationsdatalager, hvis du forventer, at mængden af dine GeoAnalytics-resultater vil blive større, og du ønsker at drage fordel af det spatiotemporale big data-lagers muligheder for at håndtere store datamængder.